top of page
Forfatters billedeheimogskuli

Regler for elevers påklædning i folkeskolen


Foreldrafelagið Heim & Skúlis holdning er, at elevers påklædning overordnet er en sag mellem eleverne og deres forældre.

I de nordiske lande er der en lang tradition for at folkeskolen ikke blander sig i elevernes påklædning eller skiftende moder. I en skole, hvis formål er at uddanne og forberede samfundsborgere, giver dette plads til at eleverne kan forme deres identitet og opleve accept af forskellighed.

At lave detaljerede regler for den kulturelle anstændighed af elevers påklædning i folkeskolen kan efter foreldrafelagið Heim og Skúlis opfattelse være problematisk. Dette skyldes, at man hurtigt kan ende i en situation, hvor den enkelte lærer eller skoleleders personlige smag bliver den afgørende faktor. Det er derfor foreldrafelagið Heim & Skúlis holdning, at hvis en skole vil indføre detaljerede regler om elevernes beklædning, så må det ske i samarbejde med forældrene.


Foreldrafelagið Heim & Skúli vil også påpege, at det ifølge folkeskolelovens paragraf 53, stk. 5 er skolens forældreledede bestyrelse, ikke skolelederen, der fastsætter skolens principper og ordensregler.

Hvis en skole kan dokumentere, at en elevs påklædning forårsager uro i klassen, ubehag hos eleven selv eller hæmmer elevens indlæring, så kan skolen i den enkelte situation indkalde forældrene til en samtale om hensigtsmæssig påklædning. Dette er uafhængigt af om skolen har fastsatte regler for elevernes påklædning.


Foreldrafelagið Heim & Skúli

228 visninger0 kommentarer

コメント


bottom of page