Landsstýrismannin í barna- og útbúgvingarmálum svarede den 16.03.23 på Liljan Weihes forespørgsel om folkeskolelovens regler om ordensbestemmelser i folkeskolen. Landsstýrismannins svar kan forstås som om, at individuelle skoleledere har beføjelse til at indføre ordensregler i folkeskolen (hvis det at indføre påklædningsregler forstås som at "áseta tiltøk").
Det er ganske enkelt forkert. Kun skolebestyrelsen kan indføre ordensregler, som feks. regler for elevernes påklædning, i folkeskolen.
Folkeskoleloven er meget klar på området, paragraf 53, stk. 5:
§ 53, Stk. 5. Skúlastýrið ger við støði í ásettum reglum, smb. § 60, atferðarreglur skúlans og reglur um umsjónina við næmingunum í skúlatíðini.
Begrundelsen for lovgivningen er, at man vil sikre, at skolens værdisæt og ordensregler er i samhørighed med skolens nærmiljø. Skolebestyrelsen har et flertal bestående af folkevalgte forældre og byrådsmedlemmer, som står til ansvar over for lokalmiljøet. Formanden for skolebestyrelsen er altid en forældrerepræsentant. Skolelederen er ikke del af skolebestyrelsen, men fungerer som sekretær uden stemmeret.
Ordensregler, som feks. regler for elevers påklædning, er ganske enkelt ikke gyldige før skolebestyrelsen har vedtaget dem.
Dette beskytter skolen mod at enkeltindivider kan ændre skolens værdisæt imod forældrenes og lokalmiljøets vilje.
Et nyligt eksempel på dette er en sag fra Vejle i Danmark. Danmark og Færøerne har enslydende lovgivning på området (paragraf 44, stk. 4).
Skolelederen på Firehøjskolen i Vejle indførte i august 2021, uden at konsultere skolebestyrelsen, påklædningsregler som bl.a. forbød navlebluser. Dette fik national bevågenhed i Danmark, da flere elever, forældre, organisationer og politikere ikke følte at reglerne passede i skolens værdisæt (https://www.folkeskolen.dk/folkeskolen-nr-17-2021-vejle-kommune/nej-tak-til-dresscode/1369901).
Afslutningen af denne sag blev, at skolebestyrelsen samledes og besluttede, at Firehøjskolen ikke havde regler for elevernes påklædning.
Mads Thomsen, den konstituerede formand for skolebestyrelsen i Firehøjskolen sagde i Vejle kommunes afsluttede bemærkning om sagen: "Det er skoleledelsen, der skal sætte rammerne for undervisningen, men ifølge folkeskoleloven fastsætter skolebestyrelsen principper og ordensregler for skolen. Det har ikke været tilfældet i denne konkrete sag, og det er selvfølgelig beklageligt. Skolebestyrelsen har nu diskuteret sagen, og vi er enige om, at der ikke skal være regler for, hvordan eleverne skal gå klædt i skoletiden"
Hvis en skoleleder har dokumentation for at en elev mistrives eller forårsager uro i klassen pga. sin påklædning, så kan skolen i det enkelte tilfælde indkalde den enkelte elev og forældrene til en samtale om hensigtsmæssig påklædning. Dette er uafhængigt af evt. påklædningsregler indført i skolen.
En skoleleder kan ikke iværksætte generelle ordensregler, men kan selvfølgelig fremsætte forslag om ordensbestemmelser for skolebestyrelsen. Disse træder dog ikke i kraft før de er vedtaget af skolebestyrelsen.
Det kunne derfor være interessant at få Landsstýrismannins kommentar til § 53, Stk. 5 i folkeskoleloven, og at høre, om BUMR mener, at andre end den folkevalgte skolebestyrelse har autoritet til at indføre generelle ordensregler i skolen, såsom regler for elevernes påklædning.
Janus Vang, formand for foreldrafelagið Heim & Skúli
Comments